Carbon 20
English English
 
 
 
 

Hvordan I tilpasser klimaarbejdet til virksomhedens kontekst

Alle virksomheder er forskellige. Der er derfor ikke én løsning, som dur til alle virksomheder. Som en refleksiv dialogpartner skal du både kunne forstå klimaarbejdet, virksomheden skal i gang med og virksomhedens kontekst. Du skal altså kombinere dine tekniske, faglige evner med en forståelse for den enkelte virksomhed.

Du kan finde kurser og materialer til kompetenceudvikling her >> 

1. Tid er penge

Det kan lyde banalt, men det er vigtigt, at I bruger tiden fornuftigt. For mange virksomheder er tiden en mangelvare i hverdagen. Virksomheden skal synes, at samarbejdet med kommunen er værdifuldt. Hvad, der er værdifuldt, kan til gengæld variere fra virksomhed til virksomhed. Det kan fx være:

  • Det interne sammenhold, som medarbejderne kan få ud af at have et fælles projekt
  • Økonomiske fordele
  • Profilering i lokalmiljøet


2. Bundlinjen er afgørende

Økonomien og bundlinjen er afgørende for om virksomheder vælger at indgå i et klimasamarbejde med kommunen. Det er derfor vigtigt, at I opstiller realistiske mål, som kan nås inden for en bestemt periode, og som er til at betale. I kan med fordel fokusere på, hvordan tiltag kan finansieres med de fremtidige besparelser, som tiltagene medfører. Klimahandlingsplaner, der tager højde for virksomhedernes økonomiske situation, vil formentlig have en større succesrate.


3. Klimaarbejde som virksomheden brænder for

Det er vigtigt, at jeres kommune planlægger klimaarbejdet på virksomhedens præmisser. Motivationen til at gennemføre ændringer og deltage aktivt i et samarbejde vil være større, hvis fokus er på et emne, virksomheden brænder for.
Store virksomheder, der har arbejdet med klimatiltag i årevis, er forholdsvis selvkørende. Over for dem er det en fordel, at I også tager noget initiativ, så I er ligeværdige partnere i at gøre noget for klimaet. Det giver anerkendelse fra begge sider og et bedre grundlag for samarbejde.
De mindre virksomheder har ikke selv så mange muligheder for at udvikle projekter, så de er mere afhængige af jeres initiativ og samarbejdet med kommunen.


4. Udnyttelse af ressourcer

Jeres kommune skal fra start være opmærksom på virksomhedernes ressourcer. Mange virksomheder sidder i en stram økonomisk situation og kan have svært ved at optage lån i banker. I kan derfor med fordel vurdere finansieringsmuligheder, inden I starter samarbejdet. Investeringshorisonter og tilbagebetalingsperioder har betydning for virksomhedernes beslutning om at være med i et klimasamarbejde.
For at sikre et samarbejde kan I begrænse virksomhedernes ressourcer ved at:

  • Arbejde med en studentermedhjælper frem for den mest erfarne medarbejder
  • Oprette et samarbejde mellem lignende eller tætbeliggende virksomheder
  • Anvende standarddata til udregningen af besparelser på specifikke løsninger.

 

Deltagende partnere









Se alle partnere

Deltagende virksomheder









Se alle virksomheder
 

Projektet er støttet af:

Gate 21 | Vognporten 2 | DK -2620 Albertslund | Telefon: 4368 3400 | carbon20@gate21.dk | LIFE09 ENV/DK/000366